Landevejens lyksaligheder
Melodi: Den gamle skærslibers forårssang
Tekst: Jesper H, John Nørmark
Nu lokker atter de lange veje
og jeg har flikket min cykelsko
Og jeg har pumpet mit kære eje
bag servicebilen ved Holstebro.
Jeg kør fra Hjørring med kurs mod Frankrig
og glemt er sommerens regn og vind
Jeg træder watt og jeg hiver vejr ind
jeg nyder solskin, er glad i sind
Hvor er du ungdommens syvti-kilo,
hvor er du ungdommens stærke ben.
Åh Bryghus Gourme og venners middag
hvorfor fristede I mig tilforn.
Jeg skal nu slide så meget ekstra
mens borderts glæder er mig forbudt.
Jeg træder wat og jeg skyller vand ned
med fem-ti kilo på hver pedal
Hvor er min ungdom? Jeg ved det næppe.
Hvor var den skøn. Jeg var fri og løs.
Jeg sov i vejgrøftens blomstertæppe,
jeg sov hos landsbyens bedste tøs.
Med hende var det en fryd at bakse
thi vårens duft var i hendes skød.
Jeg træder watt og jeg hiver vejr ind
jeg nyder solskin, er glad i sind
Jeg har nu genfundet ungdoms glæde
foruden tungsind og fed en bug
Jeg var kun stresset, jeg misted lysten
og konen stænged for mig sin favn
Åh cykelbrødre, åh cykelmøer
nu kan jeg juble og være til gavn
Jeg træder watt og jeg hiver vejr ind
jeg nyder solskin, er glad i sind
Jeg kør fra Hjørring med kurs mod Frankrig
og glemt er arbejdets trælse pøl
Naturen dufter langs alle veje
og gir kulør til en omgang øl
Åh servicehold, åh bagsmæksbar
Vi ter os tumbet fra vid og sans,
Jeg træder watt og jeg hiver vejr ind
jeg nyder solskin, er glad i sind
Og endnu venter de lange veje
med morgenkulde, med middagsglød.
Min pedalarm kan jeg fortsat dreje
og holde næsen forsvarlig rød.
Jeg kør fra Hjørring med kurs mod Frankrig,
og glemt er vinterens frost og sne
Jeg træder watt og jeg hiver vejr ind
jeg nyder solskin, er glad i sind
